Hjem

GÅ-LUNT-LØB

Rødovre

Oplev motion med sjæl og fællesskab!

Gå-lunt-løb Rødovre er en løbeklub for dig, som synes motion også skal være sjovt og hyggeligt.

Hvem er vi?

Sjovt og hyggeligt løb og powerwalk i Rødovre!

Du kan deltage i vores træning uanset din alder og dit mål med at træne. 

Vi adskiller os fra mange andre løbeklubber ved ikke at inddele vores hold i tempo og ved at integrere styrke- og balanceøvelser i vores løbetræning. For os handler det mere om, at kroppen er i harmoni, end at vi er hurtige.

Vores hold

God motion for alle


Et vigtigt princip i GLLR er, at vi kan træne på tværs af niveauforskelle. Derfor deler vi ikke vores hold op i tempo, men alene ud fra om du går, løber eller vil i gang med at løbe.

Skriv til os på kontaktformularen, for at aftale en prøvetime.

Powerwalk

Vores powerwalk er for dig, der gerne vil have god motion uden at skulle løbe.

Vi træner som vores løbehold, men med rask gang i stedet for løb.

Vi går intervaller på forskelligt underlag, laver stafetter, træner teknik og styrker kroppen med styrketræning.

Hvis du er skadet løber, så er powerwalk også et godt alternativ, indtil du er parat til at løbe igen.

Du kan deltage på powerwalk, hvis du er sund og rask og kan gå uden smerter.

Løberne

Løberne er for dig, som nyder at løbe og træne sammen med andre. 

Vi varmer op sammen med de andre hold, løber intervaller på forskelligt underlag, træner teknik og styrketræning.

Du bør have løbet regelmæssigt 2-3 gange hver uge i 2-3 måneder og skal kunne løbe mindst 3 km uden pause, før du starter på vores løbehold. Tempoet betyder ikke noget i GLLR. Vi sikrer at både langsomme og hurtige løbere kan træne sammen.

Nyløberne

Nyløberne er holdet for dig, der er nybegynder eller har været væk fra løb i længere tid.

Uanset dit tempo er der plads til alle. Træningen fokuserer på udholdenhed, løbeteknik og styrketræning.

Gennem et 16-ugers forløb opbygges kroppen langsomt og sikkert til at kunne løbe 30 minutter i træk. 

Vi træner på blandet underlag i området omkring Vestvolden.

BEMÆRK: Vi har pt ikke planlagt næste forløb.

Nysgerrig?

Kom forbi og prøv, før du melder dig ind


Vi anbefaler, at du kommer forbi og prøver træningen og får en snak med vores trænere og andre medlemmer, før du melder dig ind.

Skriv til os på kontaktformularen, for at aftale en prøvetime.

Er du klar til at melde dig ind?


Det koster 250 kr. i kvartalet at være medlem af GLLR, uanset hvilket hold du træner på. Du skal være fyldt 16 år, for at blive medlem.

Når du melder dig ind, så trækkes du for resten af kvartalet, og derefter trækkes du automatisk d. 1. januar, 1. april, 1. juli og 1. september


Træn med os

Sjov træning for alle



Træningstidspunkter

Vores hold træner:

Onsdag kl. 17:30-18:30

Lørdag kl. 9:00-10:00





Træningsfællesskaber

Vi har et forum, der hedder Træning på Tværs, hvor medlemmer kan aftale ekstra løbe- eller gåture i løbet af ugen.






Fællestræning

Ud over de ugentlige træninger vil du året rundt blive budt på fællesaktiviteter som foredrag, fællestræning, fester, udflugter og meget andet godt.


Vores principper

I GLLR er der plads til alle!

Vi er en social klub


Vi fokuserer på god motion og sjovt og hyggeligt samvær.

Der er plads til alle i GLLR uanset køn, alder, form og træningserfaring.




Vi skadesforebygger


Styrketræning er en fast del af træningen hos GLLR. En stærk krop er nemlig i mindre risiko for at få skader.

Vi varmer selvfølgelig også op inden træningen.

Alle har ret til pause


Hvis alle ikke er færdige samtidig, så løber eller går de hurtigste en ekstra runde eller holder en aktiv pause med en planke eller nogle squats.




Du har selv ansvaret


Vores trænere står på stikkerne for at sammensætte en god træning, men det er dig, der i sidste ende har ansvaret for din krop.



Vi henter


De forreste vender om, når de er kommet et godt stykke foran og løber/går et stykke ned og henter de sidste. På den måde træner vi sammen og er i gang lige længe.



Vi tager hensyn


Når vi færdes i området omkring Vestvolden, gør vi vores bedste for at tage hensyn til andre trafikanter. Vi holder til siden, og i mørke har vi reflekser og lys på.

Kontakt

Skriv en besked til os

 
 
 
 

Samarbejdspartnere

Sammen bliver vi bedre. Derfor arbejder GLLR sammen med relevante partnere fra lokalsamfundet. Tjek også dem ud.

CPH RUN SHOP


GLLR samarbejder med CPH RUN SHOP. Køb løbetøj og -sko lokalt.


NEXT STEP


GLLR samarbejder med Next Step. Bliv en stærkere løber med Next Step Outdoor Fitness.